Banedesign

 

Værd at vide om design og anlæg af Pitch & Putt baner

En Pitch & Putt klub bør på længere sigt mindst råde over en 18-hullers bane, putting greens, indspilsgreens, en driving range, et klubhus, driftbygninger, P-pladser m.v.

 

I Pitch & Putt sporten og i golf bruges samme engelske terminologi og de forskellige ord har haft en evne til at overleve uanset i hvilket land Pitch & Putt spilles. Dette medfører, at Pitch & Putt spillere verden over anvender en terminologi, som alle forstår. Visse engelske golfudtryk er dog blevet erstattet af danske ord.

 

 

 

 

Intro til Pitch&Putt - Engelsk version - : 1 -

 

 

 

 

Pitch & Putt hul

En Pitch & Putt bane skal bestå af mindst 6 huller.

 

Et hul starter altid fra teestedet/tee-boksen, hvor det første slag slås og frem til greenen, hvor selve hullet, som bolden skal i, er placeret.


Et Pitch & Putt hul består således af teested med teeboks, fairway, rough, green og hazards.

 

Et Pitch & Putt huls længe er defineret som afstanden mellem Tee-boksens forkant og til midten af green.


Et hul har en maksimum længde på 90 meter og længden af en 18 hullers bane må maximalt være 1200 meter. En bane med 6 huller måler således maximalt 400 meter og en bane på 9 huller måler maximalt 600 meter.

 

Et dogleg hul er et Pitch & Putt hul, hvor spillelinjen knækker enten til højre eller til venstre.

 

Teestedet og Tee-boksen

Teestedet er et særligt opbygget område, hvorfra spillet starter på de respektive huller. Teestedet kan også være forsynet med en Tee-boks som er en udslagsplatform belagt med kokos, plastik eller gummi. Man bør bestræbe, at teestedet er forsynet med en tee-boks, det gør spillet hurtigere, er billigt at etablere og rentabelt at vedligeholde.

 

 

Fairway

Fairway er det klippede område, som optager den største del af et Pitch & Put huls areal. I reglen begynder fairway et stykke foran teestederne og danner derefter som oftest et sammenhængende område frem til green.

 

Semirough

Semiroughen grænser op til fairway, og klippehøjden vil altid være højere end på fairways.

 

Rough

Rough er det område, som findes uden for de tætklippede dele af et Pitch & Putt hul. Klipningen af rough afhænger af de lokale forhold og formål.

 

Green

Greenen er det specielt opbyggede område, som afslutter hvert Pitch & Putt hul. Greens størrelse kan variere meget afhængigt af terrænet og af hvilken sværhedsgrad, man giver hullet. En gennemsnitstørrelse på 70 m² anbefales.

 

Forgreen

 

Forgreen er det tætklippede areal omkring hele greenen samt et bredere areal foran greenen. Forgreenens bredde bestemmes oftest af græsklipperens bredde.

 

Greenområde

 

Med greenområdet forstås det område som udgøres af green, forgreen, bunkers, vand-hazarder, træer mv. i umiddelbar nærhed af green.

 

Hazarder

 

Hazarder består af bunkers og vandhazarder. En bunker er en udgravet fordybning i jorden, hvor fordybningens bund og i nogle tilfælde sider er dækket af sand eller græs. Bunkerens størrelse og facon kan variere betydeligt fra en radius på nogle meter til væsentligt større. Antallet af bunkers på 18-hullers Pitch & Putt baner varierer ganske meget alt efter banearkitektur. Alt andet lige vil mange bunkere medføre at rundetiden øges. Vandhazarder består af bække, grøfter, moser, søer, hav mv.

 

Driving range

En driving range er et øvelsesområde som kan variere meget i størrelse, alt efter muligheder og ønsker. Hvis driving range også skal kunne bruge til øvelsesområde for golf kræves et areal på ca. 100 x 300 meter. Området kan forsynes med tee-bokse langs den ene korte side. Fra alle udslagssteder bør man kunne overskue hele området. Driving range skal være forsynes med afstandsmål som flag, øvelsesgreens eller lignende. Det er bydende nødvendigt at vide hvor langt man kan slå med sine 2 jern, hvis man skal blive rigtig dygtig til at spille Pitch & Putt.

 

Putting green og indspilsgreen

 

Putting- og indspilsgreens er træningsområder, der skal have samme opbygning og plejes på samme måde som greens på banen. Putting greenen skal ligge i tilslutning til klubhuset og have en rimelig størrelse, og en indspilsgreen bør være mindst 100 m².

 

Andre begreber:

 

Foruden de ovenstående begreber findes yderligere en række begreber, som flittigt anvendes i Pitch & Putt verdenen. Her følger en kort forklaringsliste.

Greenkeeper: Person, der er ansat til at passe banen.


Handicap: Et talmæssigt udtryk for en spillers dygtighed. Pitch & Putt har sit eget internationale handicap system udviklet af FIPPA og DPPU.


Handicapsystem: System som muliggør, at spillere med forskellige Pitch & Putt mæssige færdigheder (handicaps) kan konkurrere med hinanden og i princippet spille lige op.


Out of bounds: Område uden for banens grænser. Grænsen markeres normalt med hvide pæle.


Par: Idealresultat på hullet. Par er altid 3 i Pitch & Putt.


Pro: Pitch & Putt-/golftræner.


Scorekort: Skema, hvorpå de opnåede resultater noteres under spillet.


Scratchspiller: Spiller med handicap 0.


Turf: Det øverste jordlag med græs og rodsystem.

 


Banens beliggenhed 

Der skal tages hensyn til en lang række faktorer, når man skal udvælge areal til en kommende Pitch & Putt bane.

 

Erfaringen fra udlandet viser, at den fysiske placering af baner er af største vigtighed. Man plejer at sige, at for at et Pitch & Putt anlæg kan komme til at fungere optimalt skal tre forudsætninger være opfyldt nemlig: " location, location and location". Det skal på alle måder være nemt at komme til og fra baneanlægget ikke mindst med offentlige transportmidler, til fods eller på cykel; men også i bil. Da Pitch & Putt baneanlæg kun kræver mellem 3-5 HA betyder det, at anlæggene med fordel kan placeres i parker og andre grønne områder i byer og bynære områder. Egentlig er det kun fantasien (og vanetænkningen!) som sætter grænser for hvor et Pitch & Putt anlæg kan placeres med succes.

 

Og så er der naturligvis de mange par-3-baner rundt om i landet i tilknytning til golfbanerne som kan redesignes efter Pitch & Putt standarterne. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke altid er nok blot at flytte teestederne så Pitch & Putt afstandene kommer til at passe. Ofte må man lige rådføre sig med en ekspert på området og på sigt vil DPPU råde over en sådan.

 

Start med af få et overblik

Hjemmesiden Danmarks Miljø Portal http://kort.arealinfo.dk/ er er rigtigt godt redskab som kan hjælpe dig med at få overblik over jeres muligheder og siden kan også hjælpe dig med at få fat i detail informationer.

 

Myndighedernes krav

 

Der vil altid være planlægningsmæssige bindinger og udfordringer man skal tage hensyn til ved anlæggelse af en Pitch & Putt bane.

 

Mange af de regler og krav som gælder for golf anlæg vil også gælde for Pitch & Putt anlæg. Imidlertid er der endnu ikke lovgivet specifikt på området, hvorfor man skal søge vejledning hos myndigheden før anlæg af Pitch & Putt banen. DPPU arbejder med udvikling af vejledninger på området i lighed med de man kender fra golf.

 

Vi henviser her til statens udmeldinger "Lokalisering af golfbaner", der angiver de planlægningsmæssige rammer for kommunernes planlægning samt til den tilhørende vejledning "Golf, natur- og friluftsliv". I vejledningen "Golf, natur og friluftsliv" findes en række gode råd og opfordringer til, hvordan man allerede i planlægningsfasen bedst muligt får integreret natur og friluftsliv i golfbaneprojektet samt nogle idéer til, hvad den gode planlægning skal tage højde for. Desuden indeholder den oplysninger om en efterfølgende hensigtsmæssig drift. Vejledningen henvender sig primært til initiativtagere af nye golfbaner samt myndigheder og interesseorganisationer. Vejledningen sikrer således et fælles sprog og forståelse parterne imellem.

 

Arealets størrelse

 

Det er meget vigtigt, at man ved projektering af Pitch & Putt anlægget sørger for et areal af passende størrelse.

 

En typisk Pitch & Putt er en bane med 18 huller, driving range, klubhus og servicebygninger, parkeringsplads er arealkravet 3 - 10 Ha. Imidlertid kan man godt designe sig frem til en perfekt 18 hullers Pitch & Putt bane på bare 2 Ha; men DPPU´s anbefaling vil være et minimums areal på 3 Ha.

 

Anlægger man 6, 9 eller 12 hullers baner bliver muligheder egentlig større m.h.t. placeringen af banen da areal kravet mindskes forholdsmæssigt. Arealer omkring boligblokke, institutioner, plejehjem, undervisningssteder, kolonihaver, virksomhedsparker, hoteller m.v. kan være meget velegnede til Pitch & Putt baneanlæg og vil på en god måde kunne tilføre områderne nye værdisæt.

 

Pitch & Putt banen bør naturligvis tilpasses til landskabet, parken eller byområdet og samtidig søge at give plads til flersidig anvendelse af arealet. Jo bedre planlægning og design af baneanlægget jo bedre er mulighederne for sportslig- og driftmæssig succes.


Arealets karakter

 

En Pitch & Putt bane skal indpasses i den eksisterende natur, park eller byområde og øvrige strukturer.

 

Men at anlægge et Pitch & Putt baneanlæg på en an "flad mark" er ganske bestemt også en mulighed. Mange af de bedste Pitch & Putt baner i verdenen er anlagt fra "flad mark", hvilket så har den fordel at hensyn til strukturer i øvrigt en mere åbent, alt andet lige.

 

Egentlig er det kun fantasien (og vanetænkningen!) som sætter grænsen for hvor et Pitch & Putt anlæg kan placeres med succes.

 

Vegetation

 

I et område, der allerede er bevokset er det ofte ønskværdigt at bevare træer, buske for at give variation og udfordringer på Pitch & Putt banen samt fastholde eksisterende flora og fauna. Da en Pitch & Putt bane anlægges for at blive benyttet i flere generationer, vil plantning af træer normalt være en vigtig del af anlægget af banen. Når beplantningsplanen lægges, bør der tages særligt hensyn til, at der plantes træer, som i forvejen er naturligt forekommende på den pågældende lokalitet. Træer, buske og hække på Pitch & Putt banen kan anvendes som forhindringer, til at give læ og til at give terrænet yderlig karakter.

 

Jordbundsforhold

 

Jordens kvalitet (bonitet) er meget vigtig, eftersom den bestemmer græssets muligheder for at blive tæt og slidstærkt. Har man mulighed for at bygge Pitch & Putt banen på sandet jord, er dette ideelt. Let jord giver det bedste og stærkeste græsdække, alt andet lige.
Er jordens boniteten høj betyder det at ler indholdet i jorden er højt, hvilket så igen kan betyde, at banen er våd i efterårs- og forårsmånederne og stenhård om sommeren. Jord med meget højt lerindhold er ikke særligt velegnet til hverken Pitch & Putt baner eller golfbaner.

Adgang til vand

 

Før endelig beslutning om anvendelse af et givet areal til en Pitch & Putt bane træffes, skal det være klarlagt, at man kan få vandindvindingstilladelse i tilstrækkeligt omfang, hvilket erfaringsmæssigt kan volde problemer i visse områder med knappe grundvandsressourcer. Det er et uomtvisteligt faktum, at kun de Pitch & Putt baner (og golfbaner) som har de relevante vandingstilladelse vil overleve på sigt. Vand bliver den afgørende begrænsende faktor for drift af "alle grønne flader" i fremtiden. Vandingsbehovet er bonitet og klimabestemt og bør overvejes og kalkuleres med største omhyggelighed! Vanding af greens og forgreens er ofte nødvendigt. Derimod er vanding af fairways normalt ikke nødvendig i Danmark, og tilladelse til fairwayvanding vil næppe kunne forventes. Vand til vanding af banen kan være fra "alternative" kilder og behøver således ikke være af drikkevandskvalitet. Regnvandsopsamling er eksempelvis anvendt på flere baner.

 

Afledning af spildevand

 

Der skal tages højde for kloakering og de deraf følgende udgifter - alt afhængig af, om der er mulighed for tilslutning til offentlig kloak, eller om der bliver tale om eget spildevandsanlæg, nedsivning eller særskilt udledning eller lignende. Nyeste beregninger fra Danmarks Metrologiske Institut viser, at vi kan forvente en stigning i regn mængderne på op til 30 procent inden for en kortere årrække.

 

Byområder

 

Det er oplagt og ønskeligt på alle måder, at placere nye Pitch & Putt baner i selve byområderne. Alle de forhold som er til fordel for sporten og for Pitch & Putt baneanlægget er tilknyttet byområderne. Befolkningsunderlag, kollektiv trafik, øvrige transportmuligheder og sociale- og kulturelle strukturer er i og ved byerne. Endelig har byerne mange uudnyttede arealer, hvis man ser godt efter. Som tidligere nævnt kræver en Pitch & Putt bane bare 3-5Ha.

 

Sikkerhed, naboer, veje mv.

 

Spørgsmål omkring sikkerhed og Pitch & Putt baner er et vigtigt emne i planlægnings-og designfasen. Dette gælder såvel den interne sikkerhed på banen, hvor der spilles, men naturligvis også den eksterne sikkerhed i relation til de omkringliggende områder. Når der er bebyggelse eller veje i tilknytning til baneområdet, skal der tages udpræget hensyn til dette, når Pitch & Putt banen planlægges. Relevante sikkerhedsafstande skal tages i betragtning, således at Pitch & Putt banen bliver et sikkert sted at færdes samt ikke er til ulempe for omgivelserne.

 

Skiltning

 

Den gensidige hensynstagen til både Pitch & Putt spillere og ikke spillere er et væsentligt emne, når det drejer sig om muligheden for mangesidig anvendelse af et areal. Oplysningsskilte for publikum med orientering om Pitch & Putt banen og eventuelle risici bør opsættes ved banens grænser, hvor gangstier mv. fører ind på Pitch & Putt området. Inspiration til udformning af sådanne skilte kan fås ved henvendelse til DPPU eller din kommune.

 

 

 

Anlæg af Pitch & Putt bane:

 

En Pitch & Putt bane er ikke bare et areal med 18 par 3 huller anlagt i overensstemelse med FIPPA, IPPA reglerne.

 

Driving range

 

Driving rangen er en meget væsentlig del af ethvert baneanlæg - det er her man skaber og fastholder spillerene. En traditionel driving range som vi kender den fra golfbaner er et fladt eller hældende areal, i gennemsnit 300 meter langt og 100 m bredt. Har man mulighed for at anlægge så stor en driving range er det en fordel; men det er så ganske bestemt ikke en forudsætning - meget mindre er tilstrækkeligt til Pitch & Putt formål. 100 meter langt og 50 meter bredt er rigeligt. Den større driving range har sine helt klare fordele da den også vil tiltrække golfspillere som ønsker at øve de lange slag samt spille Pitch & Putt.

 

 

Beskrivelse

  • Arealet skal være plant og jævnt og helst forsynet med flag eller kurve som afstandsmarkeringer ved 40-60-90 meter og til golfere ved 100-150-200-250 meter.

  • Det er bedst at udslagsstederne er lig de Tee-bokse man bruger på banerne. Har man råd vil det være ønskeligt med overdækkede udslagssteder.

  • Optimal placering er tæt ved klubhuset, parkering og 9 green/18 green, 1. tee/10. tee. Det skal være nemt og tillokkende at bruge driving rangen til træning og opvarmning inden runden. Tee-bokse skal helst vende mod nord for at mindske slag i modlys eller mod vest for at undgå sidevind. Retning mod øst bør altid undgås på grund af morgensolen.

  • Driving rangen kan både være en selvstændig drift-enhed eller indgå som en del af træningsfaciliteterne i forbindelse med Pitch & Putt banen.

 

Indspilsgreen

 

Green med mindst en greenbunker med plads til 5-6 spillere ad gangen.

  • Placeres nær klubhus, øvrige træningsfaciliteter og gerne nær 1. tee/10 tee.

  • Greenen skal have samme udseende og kvalitet som banens øvrige greens.

  • Den bør rumme alle varianter af indspil og bunkerslag. Der bør være mulighed for at øve høje og lave indspil til 3-4 flag fra 5 til 50 meter både fra flade og skrånende arealer, fra rough, fra semirough og fairway. I det hele taget bør indspilningsgreenen give spilleren mulighed for at øve de slag man kommer ud for på banen.

Putting green

 

Puttinggreenen bør være min. 100 m2 - men gerne meget større hvis der er plads og økonomi til det.

  • Placeres tæt ved klubhuset og de øvrige træningsfaciliteter.

  • Greenen skal være af samme kvalitet og beskaffenhed som banens greens i øvrigt samt plejes og passes mindst lige så godt.

Banearkitektur - Banedesign :

Den rigtigt anlagte bane med det rigtige design (som "2 i én" eller "3 i én") vil give den største spilleglæde og den bedste økonomi i det lange løb. Man bør derfor overveje, at bruge en dygtig og begavet Pitch & Putt banearkitekt. At anlægge og designe en Pitch & Putt bane er ikke det samme som at designe og anlægge en golfbane selv om der er mange lighedspunkter ikke mindst i forhold til greenkvalitet. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have greens af topkvalitet og greens som kan holde og vedligeholdes til mange spillerunder. Med mindre særlige forhold taler for det bør greens ikke være under 70 m2 og ikke over 100 m2. Da vi endnu ikke har mange Pitch & Putt baner bør man overveje, at tage på studietur til udlandet f.eks Holland, Irland m.f. og blive inspireret. DPPU vil på opfordring arrangere sådanne studieture. Kontakt Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Godt banedesign skal tilfredsstille flest muligt på én og samme tid i det daglige - kombineret med - at hele anlægget og særligt banen skal kunne sættes op til mesterskaber nationale som internationale. På nogle anlæg og baner vil det være økonomisk forsvarligt, at holde banen på mesterskabsniveau hele tiden, andre ikke. Men er udgangspunktet forkert og banedesignet samt greenkvaliteten dårlig er chancerne for succes - for spillerne og for baneejerne - reduceret ganske betydeligt for nu ikke at sige, at de ikke er til stede. Godt banedesign skaber en helhed og en naturlig sammenhæng mellem alle aktiveteter på anlægget og på banen. Således skal man sikre sig, at andre (børn, unge, voksne ...alle) end spillerne kan få glæde af anlægget også de som skal leve af baneanlægget (ejere, greenkeepere m.f.) og sidst men ikke mindst givne hygge-/spisefacilitet. Uden en god hygge-/spisefacilitet/resturant/klubhus til fornuftige priser på alle måder og hvor alle har lyst til at være og hvorfra aktiviteterne på anlægget kan ses, nydes og kommenteres - går det ikke i det lange løb.

 

Pitch & Putt anlæg er meget mere end et sports anlæg, der er et anlæg som skal kunne rumme - alle - hvilket i øvrigt understreges og defineres af det regelsæt som gælder for den selvstændige sportsgren Pitch & Putt!

 

Velegnet areal - "fra spildplads til spilplads"

 

Alle terrænformer og arealer større end 2-3 Ha er i princippet velegnede til en 18 hullers Pitch & Putt bane. Har man ønsker om bane anlæg på 6,9 eller 12 hullers anlæg (uden udvidelses muligheder) bliver mulighederne naturligvis meget større. I Irland ligger der næsten en Pitch & Putt bane på "ethvert gadehjørne, baghave til hotel eller ved boligkomplekser m.v." Man kan lidt friskt sige, at for Pitch & Putt sporten gælder, at "spildpladser kan omdannes til spilpladser" - det er kun fantasien og vanetænkningen som sætter begrænsningerne.

 

Banearkitekturen

 

Banearkitekten skal i sit arbejde især tage 5 hovedhensyn, som tilsammen er forudsætningen for en god Pitch & Putt bane.

 

  1. Pitch & Putt spillets strategi og teknik.

  2. Anlæggets størrelse - 6,9,12 og 18 hullers anlæg - og mulighederne for udvidelser.

  3. Spiloplevelsen på alle måder; men særligt kvaliteten af greens.

  4. Investering

  5. Vedligeholdelse

 

Anlægsbeskrivelse:

Det er vigtigt, at man fra starten har en ansvarlig projektgruppe, som har ekspertise på alle relevante problemområder.

 

Det er derfor hensigtsmæssigt, at der blandt initiativtagerne findes personer, der har forstand på særligt Pitch & Putt; men også på golf og som har kendskab til de juridiske og økonomiske forhold i forbindelse med anlæg og drift af en Pitch & Putt-/golfbane. Endelig er det vigtigt, at der blandt initiativtagerne er personer, som kan håndtere kontakten til myndighederne, idet det er altafgørende for et projekts gennemførelse.

 

Projektering

 

Projekteringsfasen kan, foruden udarbejdelse af projektmateriale samt kontakter og samarbejde med myndigheder og banearkitekt m.m. omfatte:

 

Inddragelse af relevante myndigheder og interesseorganisationer
Aftale med jordejer
Aftale med banearkitekt
Udarbejdelse af projektmateriale
Andre myndighedstilladelser, herunder især vandindvindingstilladelse
Licitation eller anden tilbudsindhentning
Aftale med entreprenører

 

Byggefasen

 

Afmærkning af teesteder og greens
Evt. fældning af træer, krat og buske og indledende planeringsarbejder
Evt. jordflytning
Indledende jordbearbejdning
Dræning
Anlæg af teesteder og greens
Vandingsanlæg
Stenopsamling
Såning
Efter justeringer
Evt. plantninger
Bygning eller indretning af klubhus samt etablering af P-pladser, maskinhus mv.

 

I det følgende beskrives i grove træk et gennemsnitligt anlægsarbejde. Fremgangsmåden ved ændring af en bestående bane er den samme.

 

Overtagelse af arealet

 

Af hensyn til planlægningen af anlægsarbejdet er det væsentligt at have aftalegrundlaget på plads, herunder i hvilken stand arealet overtages, om det er pløjet, græsdækket eller en stubmark eller noget helt andet (kunne være et fodboldanlæg, park eller udtjent industri- byområde)

 

Afsætning af banen

 

Teesteder, fairways, greens, greenområder og bunkers afsættes med pæle i hver sin farve.

 

Transportveje og depoter

 

Køreveje for transport - og arbejdskørsel - under anlægsarbejdet afsættes med pæle uden for de senere spillearealer. På samme måde afsættes depotpladser for jord, sand, grus og andre materialer, således at man undgår at ødelægge jorden ved komprimering (traktose).

 

Jordregulering

 

Eventuel jordreguleringer på fairway, udgravning af bunkers, oprensning af søer og grøfter, opbygning af teesteder og greens i råjord foretages først. Dog fjernes topjord i nødvendigt omfang og lægges i depot til senere anvendelse som toplag.

 

Opbygningen af greens og teesteder i råjord skal udføres inden vinteren, så sætninger kan finde sted i løbet af vinteren.

 

Al kørsel skal foregå uden for fairwayarealerne.

 

Træ fældning m.v.

Såfremt større træer eller skov- kratpartier skal ryddes er det vigtigt at alle rødder efterfølgende fjernes.

 

Bunkers

Bunkers udgraves og formes i råjord. Bunkerskråningerne opbygges i harpet muld, og regulering og planering sker i samme arbejdsrytme som behandlingen af greenområderne. Inden den endelige regulering foretages tilføres sandet (gerne knust marmor) til bunkers. Hvorvidt der skal være græs eller sand på bunkerskråningerne er et spørgsmål, som afgøres i samråd med banearkitekten. Græsbunkere har den helt klare fordel at det gør spillet hurtigere og reletivt lettere.

 

Dræning

 

Drænledninger nedlægges, når de væsentlige jordreguleringer har fundet sted. Det er vigtigt, at dræningen foretages professionelt, da det er uhyre vanskeligt og kostbart at forbedre senere.

 

Vandingssystem

 

Vandledningerne nedgraves efter, at jordreguleringer har fundet sted. Uanset om man vælger automatisk eller manuelt betjent vandingsanlæg, gælder det:

  • At alle udtag, pop-up sprinklere og ventilbrønde skal være monteret således, at klippemaskinerne kan køre hen over dem.

  • At der ved afleveringen skal foreligge præcise tegninger og diagrammer,hvoraf dimensioner og placering fremgår. Endvidere skal der foreligge udførlig betjeningsvejledning med oplysning om firma og serviceadresser.

  • At vandingsanlægget skal være afprøvet og godkendt, inden såning foretages.

Teesteder

 

Ved opbygningen af teesteder i råjord skal skråningerne have et anlæg på 1:4 eller mindre. Overfladen af det enkelte teested skal ligge i samme kote. Efter at råjorden har sat sig i løbet af vinteren efterreguleres der om foråret, inden topjorden lægges på i et ensartet 20 cm tykt lag. Herefter kan Tee-boksen placeres.

 

Greens

 

Topjorden på greenarealet fjernes og lægges i depot. Derefter bygges greens op i råjord efter detailtegninger. I samme arbejdsrytme reguleres greenområderne og bunkers ved green. Under anlæggelsen af greens må området foran green ikke anvendes som færdsel og arbejdsområde. Anlæggelsen af green sker under hensyntagen til analyseresultaterne fra de jordprøver, der tidligere er udtaget. Omfanget af dræningen sker også på grundlag af de jordbundsundersøgelser, der er foretaget tidligere. Drænledninger nedlægges med en indbyrdes afstand af 4 meter. Opmærksomheden skal henledes på, at det er i de færreste tilfælde, at der findes materiale på stedet, der er egnet til vækstlag. Der vil som oftest være for meget fint materiale, ler og silt, som forårsager pakning af topjorden. Det optimale vækstlag kan købes hos specialistfirmaer og består af en blanding af kalkfrit sand med en ensartet kornstørrelse. Sandet skal være kalkfrit for at undgå gipsudfældning senere ved brug af sure gødninger. Merprisen for den ideelle vækstlagssammensætning er ubetydelig i forhold til de samlede anlægsudgifter og er tjent hjem igen ved en bedre etablering, nemmere vedligeholdelse og en større tolerance over for spil i perioder med meget regn.

 

Se også hjemmesiden http://www.turfgrass.dk/

 

Øvelses- og reparationsgreen

 

En øvelses- og en reparationsgreen anlægges og vedligeholdes på samme måde og i samme arbejdsgang som banens øvrige greens.

 

Greenområde

 

Greenområder er betegnelsen for arealerne lige omkring greens. Foran greens vil det ofte være nødvendigt at foretage en grubning. Overskudsjorden fra greenopbygningen, dræn renderne og udgravningen af bunkers ved greens kan anvendes til regulering af greenområderne. Jordbehandlingen og planeringen skal foretages omhyggeligt, og det vil sige, at der i høj grad vil være tale om håndarbejde. Det er vigtigt, at alle højdeforskelle fremtræder som bløde, maskinvenlige overgange.

 

Fairways og semirough

 

Fairways og semirough behandles under et. Semirough regnes fra forkanten af teestederne frem til fairways begyndelse og desuden langs fairways. Bredden afhænger af de stedlige forhold, men eksempelvis kan man gå ud fra en semiroughbredde på hver side af fairway på 8-10 m.
Jordbearbejdningen af arealerne afhænger af de lokale forhold samt i høj grad af, i hvilken tilstand arealerne er overtaget. Grundgødninger nedfældes i 15 - 20 cm's dybde. Gødningen skal være jævnt fordelt. Stensamling foretages, såfremt der er større sten i toplaget, både af hensyn til klippemaskinerne og til spillet. Stenopsamlingen foretages med specialmaskiner og i en dybde af 5 - 10 cm. Overfladesten må ikke forekomme overhovedet, hvis de vil være en hindring for den efterfølgende klipning i en klippehøjde på 20 - 25 mm.
Jorden skal være planeret således, at der senere kan klippes i den ønskede klippehøjde. Tilsåning sker af 2 gange, idet der først tilsås med en given mængde frø på fairway og i semirough, derefter med en given mængde frø på fairways alene.

 

Almindelig rough

 

Almindelig rough, hvor græsset sjældent eller aldrig skal klippes, betragtes som naturområder. Man vil som regel ønske en svag græsvækst. Hvor såning skal foretages overfladebehandles jorden, og større sten fjernes forinden fra overfladen. Såtidspunktet vil afhænge af lokale forhold, idet man f.eks. i et stærkt kuperet område vil foretage såning på et tidligt tidspunkt for at binde jorden. Som rough kan man også vælge - blomsterenge. For yderligere information om blomsterenge kontakt DPPU.

 

Beplantning

 

Beplantning kan foretages samtidigt med de øvrige anlægsarbejder, men vil undertiden blive udsat til efter, at banen har været spillet et stykke tid, dels af økonomiske grunde, dels for at kunne indrette beplantningen efter spillet. Valget af træer og buske til beplantning er vigtigt; der skal tages hensyn til sammenfald mellem stedets natur og til, hvad der kan gro i området. Selve beplantningsarbejdet skal udføres og vedligeholdes af fagfolk, således at der sikres et godt resultat.

 

Vandløb og vandhuller

 

Skråninger ved åbne vandløb (grøfter og åer) og vandhuller, som skal klippes, skal være jævnt skrånende dels af hensyn til klipningen, dels af hensyn til, at de ikke "trædes ned", når spillerne leder efter bolde. Af hensyn til miljøet, flora og fauna anbefales det, at der findes en bufferzone omkring vandløb og vandhuller, hvor plejen er mere ekstensiv. Endvidere vil de svage hældninger give fladvandede arealer, der udtørres om sommeren og får et rigt insektliv til glæde for især padder og fugle. Udtørring er også godt for omsætning af bundslam og dermed for vandløbets biologiske rigdom. Selve vandhullets form, skal være som en flad tallerken med et dybere område nær midten. Undgå skyggegivende opvækst på sydsiden af vandhullet da mange vandhulsdyr er afhængige af høj vandtemperatur.

 

Stier og veje

 

Stier, der forbinder de enkelte huller på banen (fra green til næste teested), skal udlægges fra starten, og man skal tage hensyn til, at de evt. både skal være hensigtsmæssige for spillertrafik og maskintrafik. Transportveje på den færdige bane skal undgås i størst muligt omfang og skal i hvert fald henlægges til rough-områderne.

 

Maskinhus

 

Maskinhuset placeres på et centralt sted med gode tilkørselsforhold. Omkring maskinhuset skal der også sikres plads til parkering og materialedepoter.

 

Okkeranalyse

 

Når dræning foretages, skal der i visse egne af landet foreligge en særlig okkeranalyse på grund af den koncentration af okker, som sker ved en afvanding.

 

Frøblandinger

 

Frøblandinger må nødvendigvis sammensættes af professionelle, som kender de lokale forhold og de nyeste typer frøblandinger. En generel anbefaling vil være at anvende sorter, der er tilpasset banens design og klimaet for hermed at sikre mindst mulig sygdomsangreb og forbrug af gødning og vand. Se særligt: http://www.turfgrass.dk/

 

Såtidspunkt og -rutine

 

Der skal tilstræbes en sårutine, hvorefter greens, greenområder, teesteder, fairways og semirough tilsås på en gang, således at den efterfølgende klipning kan foregå uhindret. Specifikation, kvalitetsstyring og tilsyn En Pitch & Putt bane bliver ikke bedre end dens specifikation, projektsamarbejde i processen og kvalitetsstyring. Det er derfor væsentligt at specificere præcist, hvad man ønsker, og denne specifikation kan ikke udformes uden specialister. Herudover kan betydningen af et godt samarbejde mellem bygherre, arkitekt, leverandører, greenkeeper og entreprenør næppe fremhæves nok. Det må anbefales meget kraftigt at ansætte den greenkeeper, som senere skal vedligeholde banen, allerede ved specifikationen af anlægsarbejdet og lade ham indgå i det team, der bygger banen, samt naturligvis føre tilsyn. Det kan varmt anbefales at lave procedurer for kvalitetsstyring under anlægsarbejdet, da dette sikrer kvaliteten.

 

Overtagelse

 

Efterhånden som de enkelte huller helt eller delvist er tilsået, overtager klubben driften. Vedligeholdelsen begynder således lige efter såningen, Det er vigtigt, at det er fastlagt, hvem der har ansvaret for pasningen på afleveringsdagen.

 

Aflevering

 

Når anlægsarbejdet er afsluttet, finder afleveringen sted i henhold til den foreliggende kontrakt, idet der enten samtidig eller tidligere udarbejdes en mangelliste og fastsættes en afhjælpningsprocedure.

 

Anlægsudgifter

Anlægsudgifterne fordeler sig på: Jord, baneanlæg, bygninger, maskiner og indkøringsperiode.

 

Jorden købes, lejes eller bliver stillet mere eller mindre gratis til rådighed af Kommune, stat eller andre.

 

Banens anlægspris afhænger af udgangspunket, terrænet, jordens beskaffenhed, bygherrens ambitioner og spillernes forventede krav og betalingsvilje.

 

Når man sammenligner tilbud eller eksisterende baners anlægspris, skal man være meget opmærksom på, om indholdet og kvaliteten er sammenlignelig. For eksempel er dræning af en green med 3 meters eller 6 meters afstand mellem drænledningerne i begge tilfælde "dræning af greens", men prisen og resultatet - som først kan ses senere - er absolut ikke det samme.

 

Bygningerne omfatter klubhus og maskinhus. Klubhuset afhænger af ambitioner og klubtype, Maskinhuset skal kunne rumme alle maskinerne, et værksted, et personalerum, et kontor og et mindre depot.

 

Maskiner skal erhverves efter professionel rådgivning. Maskinerne kan købes eller leases.

 

Indkøringsperioden løber fra det øjeblik græsset er kommet op og skal klippes første gang og til det tidspunkt, hvor banen åbnes for spil og dermed muligheden for egentlige indtægter. Indkøringsperioden varer typisk 1 - 1½ år og indebærer fulde driftsudgifter uden driftsindtægter af betydning. Denne driftsudgift bør indregnes i anlægsudgiften og finansieres som en del af denne.

 

Et regneeksempel

 

Prisen på anlæg af Pitch & Putt baner er i dag meget svingende, idet der er mange måder at gøre det på. Som udgangspunkt koster det ca. mellem Kr 30.000 til 70.000 pr. hul; denne pris er inkl. vandingsanlæg, godkendt vækstlag samt dræn og arkitekt.
Det vil sige, at i gennemsnit betaler man i Danmark omkring 1 - 2 millioner kr. for 18 hullers Pitch & Putt anlæg i anlægsudgifter. Nedenstående i 2008-priser ekskl. Moms kan være prisen for en gennemsnitlig 18 hullers bane. Virkeligheden kan variere fra det halve til langt over det dobbelte.

 

Udbudsmateriale

 

Det er overordentligt vigtigt at udforme et udbudsmateriale for baneanlægget, som fuldstændigt beskriver, hvad anlægsarbejdet skal omfatte, og hvilke krav man stiller til anlægget.Udbudsmaterialet danner grundlag for, at entreprenøren kan give et realistisk tilbud, og det sikrer, at der opnås tilbud på det samme arbejde, hvis der indhentes tilbud fra flere entreprenører. Det kan derfor ikke anbefales nok at være overordentlig omhyggelig med sit udbudsmateriale. Ofte vil det være en god ide at involvere golfbanearkitekten i udformningen af udbudsmaterialet. Formulering af et velbeskrevet udbudsmateriale for baneanlægget er formentligt den bedste investering en golfklub kan gøre. Det må derfor kraftigt anbefales at inddrage fagkyndige personer i udformningen (rådgivende ingeniører, greenkeeperen, nøglepersoner i klubben med den pågældende ekspertise).

 

Indholdet i et udbudsmateriale kan være følgende:

 

Orientering
Almindelige bestemmelser
Tidsplan
Tilbudsafgivelse
Byggepladsen
Bemærkninger
Tegnings- og bilagsliste
Entreprisens omfang
Beskrivelse af arbejdets gennemførelse
Pasning efter tilsåning

 

Tilskudsmuligheder:

Nedenstående er et udpluk af de tilskudsmuligheder der findes. Listen er ikke komplet.

 

Tips- og Lottomidler til friluftsliv

 

Formål:
Til gavn for friluftsliv og friluftsrelaterede projekter.
Der kan søges om støtte til:

 

  • Grønne områder og lokalt naturarbejde.

  • Naturformidling.

  • Friluftsprojekter.

  • Forskning og udvikling.

  • Kulturmiljø.

Der forlanges medfinansiering typisk på 50 procent eller mere.
Nærmere oplysninger:
Se www.friluftsraadet.dk.


Lokale- og Anlægsfonden

Formål:
Fonden er til for at fremme og støtte byggeri og faciliteter inden for idræts- og kulturlivet.
Der kan søges om støtte til:
Lokale- og Anlægsfonden har to puljer, der kan søges:
1. "Fonden" kan søges til projekter over 800.000 kr.
2. "Klublokale og Værestedspuljen" kan søges til projekter over 100.000 kr.
og under 800.000 kr.
Fonden tilbyder også rådgivning og vejledning. Fra fonden kan støttebeløbet variere en del, men der gives aldrig over 50 % og som oftest 10-33 % af de samlede projektudgifter. I Puljen kan man maksimalt få 100.000 kr. i støtte.
Nærmere oplysninger
Se http://www.loa-fonden.dk
Lokale- og Anlægsfonden, Kanonbådsvej 12, 1437 Kbh K., tlf. 3283 0330, fax.
3283 0331, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 

F.L. Smidth & Co. A/S' Gavefond

Formål:
At støtte humanitært arbejde og andre almennyttige formål, herunder uddannelse og forskning. Naturbevarende og miljømæssige initiativer og projekter. Desuden nationale og kulturelle formål.
Der kan søges støtte til:

  • Humanitært arbejde og andre almennyttige formål

  • Uddannelse og forskning

  • Naturbevarende og miljømæssige initiativer og projekter

  • Nationale og kulturelle formål

Nærmere oplysninger:
Send en ansøgning til F.L. Smidth & Co. A/S Donation Fund via Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Fonden for træer og miljø

Formål:
Gennem oplysning og forskning at bevare eller nyskabe træplantninger, enkelttræer og buske, der er værdifulde miljømæssigt eller i botanisk, kulturhistorisk og æstetisk henseende.
Der kan søges om støtte til:
Fonden yder f.eks. støtte i form af træer til plantning på friarealer. Fonden kan desuden medvirke med rådgivning ved projektering og anlæggelse.
Nærmere oplysninger
Fonden for træer og miljø. Bentzonzvej 52, postboks 92, 2000 Frederiksberg.
Tlf. 38 11 32 05

 

Tuborgfondet

Formål:
At virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv.
Der kan søges om støtte til:

 

  • Fremme af initiativer, der vurderes at kunne gavne samfund og/eller er erhvervsliv

  • Anskaffelse af apparatur og udstyr til forskning

  • Projekter til hjælp for dansk kultur, natur og miljø

Nærmere oplysninger
Se www.tuborgfondet.dk
Tuborgfondet, Gamle Carlsberg vej 10, 2500 Valby, Tlf. 33 27 29 00

 

Naturforvaltningsmidler

Skov- og Naturstyrelsen fordeler årets midler. Det sker på baggrund af indstillinger om projekter primært fra statsskovdistrikterne. Det er muligt at søge om tilskud fra naturforvaltningsmidler til større projekter.
Formål:
Omfanget af naturområder og skove skal øges, og alsidigheden i de eksisterende områder skal styrkes.
Der kan søges støtte til:

  • at genoprette naturområder for at forbedre levemulighederne for det vilde dyre- og planteliv.

  • at øge arealet af statsskove som et bidrag til en fordobling af Danmarks skovareal. (skovrejsning)

  • at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv.

  • at bevare og pleje de landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Nærmere oplysninger:
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 3947 2000.

 

Tilskud til etablering af mindre vandområder

Formål:
Tilskud til etablering af mindre vådområder.
Der kan søges støtte til:
Minimum 600 m2 landbrugsjord. Inden støtten kan søges kræves en landzonetilladelse.
Ansøgningerne vil blive prioriteret efter forventet biologisk værdi vurderet ud fra arealoplysningerne, efter antallet af ansøgningerne i forhold til midler i puljen og efter den geografisk fordeling af projekterne.
Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 8.000,- og 12.000,- kr. pr. projekt.
Nærmere oplysninger:
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 3947 2000.

 

Tilskud til etablering af større vandområder

Formål:
Tilskud til etablering af større vådområder.
Der kan søges støtte til:
Typisk på over 10 ha og ofte i et samarbejde mellem flere lodsejere. Støtten udgør et engangsbeløb til projektering og entreprisearbejde. Derefter støtte pr. ha. i 20 år.
Nærmere oplysninger:
Direktoratet for Fødevare Erhverv, Nyropsgade 30, 1780 Kbh. V - Tlf. 3395
8000
www.dffe.dk

 

Danmarks Idræts-Forbund

Formål:
Danmarks Idræts-Forbund giver normalt ikke direkte tilskud til idrætsforeninger.
Der er dog nogle puljer og fonde samt rentefrit lån, der kan søges.
Der kan søges støtte til:
Minisport:
DIF giver konsulentbistand og økonomisk støtte til foreninger, der starter minisport for børn mellem fem og ti år efter DIF's minisportmodel.
Rentefrit lån:
Danmarks Idræts-Forbund yder kun rentefrit lån til nybyggeri, udvidelse, modernisering samt væsentlige reparationsarbejder og energibesparende foranstaltninger til klubhuse og lignende samt til faste anlæg af forskellig art. Lånet ydes kun mod eget specialforbunds garanti, bankgaranti eller kommunegaranti.
Københavnerpuljen:
Puljen har til formål at styrke lokale initiativer. Initiativer for børn og unge har første prioritet, men der gives også støtte til idrætssvage grupper. Der bliver lagt vægt på, at ansøgeren samarbejder med eksempelvis foreninger, institutioner, skoler og/ eller den kommunale forvaltning.
Klik her for ansøgningsskema.
Danmark Idræts-Forbund's uddannelsesfond:
Uddannelsesfonden er et tilbud om støtte til uddannelsesinteresserede personer inden for DIF's specialforbund og foreninger.
Martha og Niels Nielsens Mindefond:
Danmark Idræts-Forbund varetager administration og uddeling af legater for Martha og Niels Nielsens Mindefond. Fonden kan søges af medlemmer af en idrætsforening, der er medlem af et specialforbund i DIF. Aktive, trænere og ledere kan alle komme i betragtning, dog vil ansøgere inden for gymnastik og svømning nyde særlig bevågenhed på grund af stifternes tilknytning til disse idrætsgrene.
Nærmere oplysninger:
Danmarks Idræts-Forbund, Økonomi og IT, Idrættens Hus, 2605 Brøndby

 

Folkeoplysningsloven

Alle foreninger under Danmarks Idræts-Forbund, der tilbyder fritidsaktiviteter for børn og unge under 25 år, har ret til at få tilskud til lokaler og aktiviteter fra kommunen. Den enkelte kommunes folkeoplysningsudvalg administrerer loven og fastlægger de nærmere regler for, hvordan lokaler og penge fordeles blandt foreningerne i kommunen.
Nærmere oplysninger
Hos kommunen, eksempelvis hos fritidskonsulenten, kan man få oplyst hvilke regler, der gælder for den pågældende kommune.


Tilskud til vildtplantninger

Formål:
Tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr.
Der kan søges støtte til:
Støtte til plantninger specielt for vildtet. Tilskuddet er på 80 procent af planteprisen.
Nærmere oplysninger
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 3947 2000